Hvad er Non-Financial Reporting Directive?

Non-Financial Reporting Directive, ofte omtalt som NFRD i tekst og praksis, er en EU-lovgivning, der kræver redegørelse for ikke-finansielle forhold i større virksomheder. Formålet er at give interessenter—investorer, ansatte, kunder, leverandører og samfundet som helhed—indsigt i virksomheders bæredygtighed, risici og påvirkninger på miljø og samfund. I praksis betyder det, at virksomheder ikke blot skal oplyse om resultat og kapital, men også om, hvordan deres aktiviteter påvirker klima, menneskerettigheder, arbejdsvilkår, mangfoldighed og governance.

Over tid er Non-Financial Reporting Directive blevet udviklet og supplast af yderligere krav. En af de mest markante ændringer er overgangen til CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som udvider kravene og gør rapporteringen mere omfattende og standardiseret. Non-Financial Reporting Directive danner derfor grundlaget for en mere systematisk og gennemsigtig tilgang til ikke-finansiel information, der giver et mere fuldstændigt billede af virksomhedens værdikæde og risikoprofil.

Non-Financial Reporting Directive og CSRD: En kort historik

Den oprindelige Non-Financial Reporting Directive blev vedtaget for at sikre, at visse store virksomheder rapporterer om miljø, sociale forhold og governance. Denne ramme blev senere udvidet og moderniseret gennem CSRD. CSRD stiller krav om mere detaljeret information, en større gruppe virksomheder, fælles europæiske rapporteringsstandarder og revision/assurance af rapporterne. For danske virksomheder betyder det, at kravene ikke blot bliver mere omfattende, men også mere ensartede på tværs af EU-landene.

Historisk set har virksomheder, der allerede fulgte anerkendte glob­ale standarder som GRI eller SASB, en fordel, men de vil opleve en mere ensartet struktur og tydeligere indikatorer under Non-Financial Reporting Directive og CSRD. Den nye ramme understreger, at bæredygtighed ikke kun er et etisk tiltag, men også en strategisk faktor, der påvirker investeringer, forsyningskæder og konkurrenceevne.

Hvem dækkes af Non-Financial Reporting Directive?

Under det klassiske NFRD-rammeværk var målgruppen primært store offentligt handlede virksomheder med mere end 500 ansatte. CSRD udvider denne gruppe betydeligt og inkluderer også små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i nogle tilfælde gennem oplysningskrav og digital rapportering. Det betyder, at flere danske virksomheder og deres interessenter får adgang til ensartet og troværdig ikke-finansiel information.

For danske virksomhedsejere og ledelser er det derfor vigtigt at forstå, om og hvordan de påvirkes af både NFRD-principperne og CSRD-udvidelserne. Det gælder ikke kun de større aktører, men også virksomheders dataleverandører og underleverandører i værdikæden, som kan blive indarbejdet i due diligence- og rapporteringskrav.

Hvad skal rapporteringen indeholde?

Non-Financial Reporting Directive kræver en række oplysningspunkter, der giver et klart billede af virksomhedens ikke-finansielle præstation og risiko. De primære elementer inkluderer:

• Politikker og foranstaltninger: En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende miljø, sociale forhold og governance.
• Resultater og effekter: Hvad er outcome af politikkerne på tværs af relevante områder?
• Risici og risikostyring: Hvilke ikke-finansielle risici står virksomheden overfor, og hvordan håndteres de?
• Væsentlighed og kontekst: En vurdering af, hvilke ikke-finansielle forhold der er væsentlige for forretningsmodellen og værdikæden.
• Governance og ansvar: Hvordan er ansvar og ledelsesstruktur for ikke-finansiel rapportering fordelt?
• Due diligence i leverandørkæden: Eventuelle krav til leverandørernes menneskerettigheder og miljøpåvirkning.
• Værdidrev og forretningsmodel: Hvordan påvirker bæredygtighedsinitiativer virksomhedens overordnede værdiskabelse?

Det er vigtigt at bemærke, at CSRD forventes at give mere konkrete og standardiserede krav til datapunkter og indikatorer. Non-Financial Reporting Directive fungere derfor som fundamentet, der leder virksomheder mod en mere systematisk og gennemsigtig rapportering, hvor tal og kvalitative beskrivelser spiller sammen for at give et helhedsimage af virksomhedens bæredygtighedsindsats.

Hvordan forbereder man sig bedst til Non-Financial Reporting Directive?

En effektiv tilgang til Non-Financial Reporting Directive indebærer en kombination af strategi, data og governance. Her er en praktisk vejledning til, hvordan danske virksomheder kan forberede sig:

• Gennemfør en gap-analyse: Identificer nuværende rapporteringsområder, dataressourcer og processer, og kortlæg forskelle mellem eksisterende praksis og CSRD-kravene.
• Udpeg en ansvarlig for bæredygtighedsrapportering: En dedikeret ledelsesfunktion eller en tildelt teammedlem, der sikrer sammenhæng mellem strategi, dataindsamling og kommunikation.
• Opbyg en data- og informationsinfrastruktur: Etabler dataindsamlingsprocesser og systemer, der kan støtte krav om både miljødata (emissioner, ressourcestyring) og sociale forhold (diversitet, arbejdsmiljø).
• Fastlæg governance og kontroller: Implementer interne kontroller og kvalitetssikring for at sikre nøjagtighed og troværdighed i rapporteringen.
• Integrer due diligence i virksomhedens processer: Sørg for, at leverandørkæden og underleverandører opfylder menneskerettigheder og miljøkrav.
• Udarbejd en kommunikationsplan: Overvej hvordan ikke-finansiel information formidles eksternt til investorer og interessenter, og hvordan det passer sammen med andre rapporteringssignaler.

Ved at anvende en systematisk tilgang kan en virksomhed ikke blot overholde Non-Financial Reporting Directive, men også udnytte rapporteringen som en kilde til bæredygtig værdiskabelse, bedre risikostyring og stærkere interessentrelationer.

CSRD vs NFRD: Hvad er forskellen?

Non-Financial Reporting Directive og Corporate Sustainability Reporting Directive deler overordnet mål, men CSRD udvider og forfiner rammerne betydeligt. Nøgleforskellene inkluderer:

• Udvidet målgruppe: CSRD omfatter flere virksomheder end NFRD, herunder flere SMV’er og underliggende rapporteringsforventninger.
• Standardiserede rapporteringsrammer: CSRD indfører fælles europæiske standarder (ESRS), hvilket giver mere sammenlignelig og konsistent information på tværs af EU.
• Digital rapportering og arkivering: CSRD lægger vægt på digital indsendelse og maskinlæsbare formater, hvilket letter dataudnyttelse og gennemsigtighed.
• Revision og verifikation: CSRD kræver i højere grad uafhængig verifikation eller assurance af ikke-finansielle oplysninger for at øge troværdigheden.

Non-Financial Reporting Directive tjener dermed som en begyndelsesskabelse, men CSRD bygger videre ved at etablere et mere robust og ensartet sæt krav, som understøtter markant forbedret kvalitet og gennemsigtighed i rapporteringen.

Hvordan påvirker Non-Financial Reporting Directive danske virksomheder?

Indførelsen af Non-Financial Reporting Directive, og den videreudvikling gennem CSRD, forventes at påvirke danske virksomheder på flere fronter:

• Strategisk tilpasning: Bæredygtighed bliver en integreret del af forretningsmodellen og beslutningsprocesserne.
• Investorforhold og adgang til kapital: Klare, troværdige ikke-finansielle oplysninger kan forbedre investorers tillid og adgang til finansiering.
• Risikostyring: Identifikation og håndtering af ikke-finansielle risici bliver mere systematiseret og gennemsigtig.
• Drifts- og leverandørkædedata: Krav om due diligence fører til stærkere styring af forsyningskæder og menneskerettigheder.
• Regeloverholdelse og omkostninger: Implementering af nye standarder og revision kan medføre initiale omkostninger, men skaber langsigtet værdi gennem bedre risikoreduktion og omkostningseffektivitet.

For danske virksomheder er det derfor vigtigt at se Non-Financial Reporting Directive som en mulighed for at skabe mere robust governance, forbedret reputationsværdi og stærkere konkurrencedygtighed i en verden, hvor bæredygtighed bliver stadig mere central for kapitalmarkedet og forretningssamfundet.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om Non-Financial Reporting Directive

Hvad betyder Non-Financial Reporting Directive for min virksomhed?

Det betyder, at ikke-finansiel information bliver et integreret element i virksomhedens rapportering. Du bør begynde at kortlægge relevante politikker, risici og data, som er nødvendige for at opfylde kravene, og etablere processer til at indsamle, verificere og rapportere disse oplysninger.

Hvornår gælder kravene?

Kravene er blevet løbende opdateret gennem CSRD, og implementeringen sker i faser afhængigt af virksomhedens størrelse og omfang. Hold dig løbende opdateret gennem EU- og nationale myndigheder.

Hvilke standarder anvendes til rapporteringen?

CSRD introducerer ESRS-standarderne (European Sustainability Reporting Standards). Tidligere kunne virksomheder følge globale standarder som GRI, men ESRS giver EU-tilpassede indikatorer og formater, som støtter sammenligning på tværs af lande.

Skal rapporteringen være verifikationeret?

Under CSRD forventes det, at visse dele af rapporteringen bliver underlagt ekstern verifikation eller assurance for at öge troværdigheden og kvaliteten af oplysningerne.

Ressourcer, værktøjer og rammer for compliance

For at navigere i Non-Financial Reporting Directive og CSRD er der flere anerkendte rammer og værktøjer, som kan hjælpe virksomheder med at opnå robust og troværdig rapportering. Nogle af de vigtigste er:

• ESRS: European Sustainability Reporting Standards, som definerer konkrete indikatorer og rapporteringskrav under CSRD.
• GRI: Global Reporting Initiative-rammen, som mange virksomheder allerede anvender for ikke-finansielle oplysninger, og som kan integreres i ESRS-rapportering.
• EFRAG: European Financial Reporting Advisory Group, der har ansvaret for at udvikle og tilpasse standarder og rammer.
• EU-taxonomi og due diligence-krav: Sammenhæng mellem bæredygtighedsrapportering og finansielle beslutninger samt virksomheders ansvar i leverandørkæden.

Ved at anvende disse rammer kan virksomheder erhverve en mere struktureret tilgang til dataindsamling, måling og rapportering. Det gør også dialogen med investorer og interessenter mere skarp og ikke mindst mere troværdig.

Eksempler på bedste praksis inden for Non-Financial Reporting Directive

Her er nogle konkrete eksempler og tilgange, som danske virksomheder har taget som rettesnore for implementering af Non-Financial Reporting Directive og CSRD:

• Integreret rapportering: Virksomheder kobler ikke-finansiel rapportering tæt sammen med økonomisk rapportering for at give en fuld forståelse af virksomhedens værdikæde og risikoprofil.
• Data-drevet tilgang: Automatiserede dataindsamlingssystemer og dashboards gør det muligt at overvåge KPI’er som CO2-udledning, energiforbrug, diversitet og arbejdsmiljø på tværs af hele organisationen.
• Gennemsigtig supply chain: Leverandørers overholdelse af menneskerettigheder og miljøkrav er dokumenteret gennem due diligence og kontraktlige krav.
• Storytelling gennem data: Kombinationen af kvantitative tal og kvalitative fortællinger giver interessenterne en mere nuanceret forståelse af, hvordan bæredygtighed påvirker forretningsmodellen.
• Interne processer og uddannelse: Medarbejderuddannelse og ændringer i virksomhedsprocedurer sikrer, at bæredygtighed bliver en del af den daglige kultur og beslutningstagning.

Disse tilgange viser, at Non-Financial Reporting Directive ikke blot er en compliance-øvelse, men en mulighed for at styrke virksomhedens konkurrencedygtighed og langsigtede værdiskabelse gennem mere præcis governance og bedre risikostyring.

Afslutning: Non-Financial Reporting Directive som en mulighed for bæredygtig værdiskabelse

Non-Financial Reporting Directive repræsenterer en skærpet fokus på bæredygtighed, som vil fortsætte med at udvikle sig gennem CSRD og ESRS. For danske virksomheder er det en mulighed for at opbygge tillid, forbedre risikostyring og positionere sig som ansvarlige aktører i en verden, hvor kapital og samfund kræver gennemsigtighed og ansvarlighed. Ved at skabe robuste processer, integrere data og sikre høj kvalitet i rapporteringen, kan virksomheder ikke blot overholde kravene fra Non-Financial Reporting Directive, men også realisere værdiskabelse gennem bæredygtige forretningsmodeller og stærkere forhold til investorer, kunder og medarbejdere.